Dennis Drejer

Klap mig i r**** og kald mig nørd

5.000 kr. affiliate konkurrence: Juni indtjeningsrapport

Her får i min indtjeningsrapport for mit konkurrence site for juni måned. Det kommer lidt sent, da jeg har holdt noget ferie, men bedre sent en aldrig?

 

Hvad har jeg lavet i juni?

Jeg er nu begyndt, at splittet sitet lidt ad og fjerne nogle indlæg og emner som jeg mener sagtens kan præstere langt bedre på deres eget domæne.

Det er også derfor i denne gang vil se et fald i min indtjening, da jeg har valgt ikke at medtage indtjening for indlæg og emner der er flyttet til andre sites.

Jeg er selv gået meget i stå med at skrive indlæg, da det simpelthen tager livet af mig. Det hænger mig langt ud af halsen, derfor bruger jeg en del energi på at få skribenter ind til at skrive artikler for mig og få det sat i system, så artikler og backlinks til artikler næsten passer sig selv.

Jeg er dog stadigvæk langt fra målet, men det hele begynder at tage form og ved udgangen af året regner jeg ikke med, at jeg selv skriver artikler længere. Det er i hvert fald målet lige nu og det er det jeg har arbejdet hårdt på i juni måned.

Juni måned har også været en meget hektisk måned hos Cykelpartner.dk, som jeg har brugt rigtig meget tid på. Vi har det man kalder luksus problemer. Vores webserver i Tyskland er ved at stå af og vores interne server til økonomiprogram, pakkestyring osv. er også ved at stå af. Det hele skyldes overbelastning. Så vi er nu ved, at opgradere systemerne, så de kan følge med. Alt dette arbejde hænger mere eller mindre på mine skuldre og lige nu er vi stadigvæk midt i det hele, så det tager en del fokus fra mig (Når jeg læser mine gamle “Hvad har jeg lavet i XX”, så lyder det som om jeg tuder rigtig meget, men fakta er at det går rigtig godt i min lille biks samt hos Cykelpartner.dk, jeg er bare dum og doven og det er noget jeg arbejder på).

Nok indledning. Her kommer tallene….

Tallene

Adsense: 223,34 kr. (-85,69 kr.*)

Affiliate: 11.782,90 kr. (-2452,63 kr.*)

Samlet juni 2012: 12006,24 kr. (-2538,32 kr.*)

Unikke besøgende juni 2012: 5827 (-1477*)

Værdi pr. besøgende: 2,06 kr. (+0,07 kr.*)

Indtjening pr. dag: 400,21 kr. (-68,97 kr.*)

* I forhold til forrige måned.

Juni måned har været første måned med tilbage gang. Dette skyldes flere ting. Blandt andet har denne konkurrence sat meget mere fokus på modebranchen, hvilket har øget konkurrencen. Samtidig jeg er i mindre grad blevet ramt af nogle af Google mange opdateringer og sitet har mistet “Nyhedsværdien”.

Som jeg skrev i indledningen har jeg fjernet nogle indlæg og emner og dette er som sagt også været med at til at sænke indtjeningen en smule.

Det jeg kan glæde mig ved er, at jeg stadigvæk holder en meget høj værdi pr. besøgende, hvilket vi sige, at folk stadigvæk køb og de køber meget. Det er som jeg skrev i sidste måned besøgstallet, der skal gøres noget ved. Så det her jeg er ved at lægge nogle planer og med den nye funktion på Livecounter Affiliate Overblik kan jeg nu se hvilke søgeord jeg tjener bedst på, samt hvilke placeringer jeg har på dem i Googles søgemaskine. Der ved kan jeg hurtigt finde ud af hvor der skal linkbuildes til og hvad jeg skal arbejde med. Se et eksempel her.

Hvad er planen for juli?

Nu er halvdelen er juli næsten gået og det er gået med at holde ferie. Resten af juli vil også blive meget ferie præget, for nu hvor det er muligt, så skal man også forkæle sig selv lidt.

Så arbejdet bliver holdt på et minimum.

Jeg har i øvrigt været i gange med at opbygge mig en del relationer til folk med splogs. Har du en eller flere splogs og er interesseret i at bytte adgang til nogle af mine, så kontakt mig, så finder vi ud af noget.

Det var alt for denne gang 🙂 Smid gerne en kommentar med dine spørgsmål og/eller tanker.

Tidligere indtjeningsrapporter:

Til dig, som ikke har fulgt med siden start, så kan du se min indtjening for tidligere måneder og læse den dertilhørende indtjeningsrapport.

15 thoughts on “5.000 kr. affiliate konkurrence: Juni indtjeningsrapport

  • Kim Andersen siger:

    Fed update Dennis!
    Og godt gået igen i juni måned.

    Du skriver om at du bruger en del skribenter i stedet for at du selv skal i gang foran tasterne og være kreativ med indholdet. Kan du uddybe den del? Altså når nu der er tale om danske tekster, hvordan finder du så disse skribenter, hvad koster de, og hvordan fungerer det i praksis? Kunne være fedt at høre lidt mere om.

    Og så tror jeg hellere jeg må få tjekket Livecounter ud, så jeg kan få nogle flere data på diverse affiliate salg.

    • Dennis Drejer siger:

      At bruge skribenter er relativt nyt for mig. Det er kun inden for de sidste 6 måneder jeg er begyndt med det. Jeg har annonceret det på min facebook profil, at jeg søgte skribenter og der igennem har jeg fundet venner, venners venner og bekendte, som har været interesserede. Enormt mange var interesserede, så jeg satte en opgave op til dem alle sammen og sendte til dem pr. mail. 95% hørte jeg aldrig fra og har valgt ikke at kontakte dem igen, da jeg vil have skribenter, som selv er opsøgende. Dem der virkede satte jeg ind i tingene og forklarede hvordan jeg ville have skrevet teksterne. Det jeg giver dem er søgeord, og tekst længder, så leverer de bare varen hver gang.

      Noget af det næste jeg vil prøve er, at benytte jobnet og lignende portaler til at finde skribenter for på den måde, at nå længere ud.

      Lige nu har jeg kun studenter og universitetsstuderender til at skrive for mig.

      Jeg betaler en ganske almindelig løn, som de ville have fået ved at arbejde som tjener, call center, børnehave eller hvad man eller har af fritidsjobs.

      Jeg kunne aldrig været nået så langt med mit affiliate, hvis vi ikke havde programmeret Livecounter.dk og affiliate overblikket.

      • Kim Andersen siger:

        Det var et hurtigt svar – fedt 🙂

        Super med uddybningen af skribenter, det ser også ud til at der er rimelig godt gang i skriveriet med frekvensen af nye indlæg på nextfashion.dk, så der må da efterhånden være et par stykker tilknyttet.

        Glæder mig til at prøve Livecounter affiliate overblikket af og se hvad det kan give mig af nye tal og oversigter.

      • Bruno siger:

        Er det hjemmearbejde dine skribenter har ?
        Betaler du timeløn eller bliver de aflønet pr tekst de skriver ?
        Hvor meget afløner du i timen eller pr tekst ?

        • Dennis Drejer siger:

          Ja, de skriver hjemmefra. De er timelønnet for at sikre at kvaliteten er i orden. Timelønnen holder jeg for mig selv 🙂

  • Celia siger:

    Hej Dennis,

    Nu har jeg fulgt med i dine indtjeningsrapporter i nogle måneder efterhånden, og hold da helt op for nogle resultater, du leverer! Det er virkelig inspirerende at følge med, og jeg håber meget, du vil blive ved med at lave disse rapporter. 🙂

    Jeg er er endelig selv gået i gang med affiliate marketing, og det er skønt at være kommet i gang! Jeg har dog virkelig svært ved at nå den slags resultater, som du viser i dine rapporter.

    I et af dine svar på et af de gamle indlæg skrev du om, at du brugte en ny strategi på nextfashion, når det kommer til linkbuilding. Jeg har det lidt svært med linkbuilding, og selv efter at læse en masse tråde på amino osv. er jeg stadig lidt i tvivl om, hvad det indebærer. Er det noget, du kunne tænke dig at uddybe?

    Jeg kunne super godt tænke mig flere besøg på min side, så jeg kan begynde at tjene lidt! Jeg håber meget på nogle gode råd!

    Mvh. Celia

    • Dennis Drejer siger:

      Hej Celia

      Tusind tak for din besked. Det er vigtigt for mig, at der rent faktisk er nogen der får noget ud af disse rapporter, ellers kunne jeg jo lige så godt lade være med at lave dem.

      Ang. linkbuilding, så bør du kigge lidt på splogs (Spam blogs) og gæsteindlæg. Disse to ting er dem jeg arbejder meget med lige nu og det virker.

      En af de ting jeg bruger meget tid på er at udvælge søgeord og sikre mig, at jeg finder nogle nicher, hvor der ikke er særlig meget konkurrence, hvor det er nemt at ranke og hvor der bliver solgt meget. Det handler tit om at spotte en ny mode / dille.

      • Celia siger:

        Tusind tak for dit svar, Dennis! Det er skønt, du tager dig tid til at give et uddybende svar – så mange tak for det! Jeg skal lige have googlet, hvad splogs er for noget… 😉

        Men der er en ting, der undrer mig. Og dette er absolut ikke negativt ment, men du skriver, at du bruger meget tid på at udvælge din niche, hvor der ikke er så meget konkurrence. Men så har du nextfashion.dk, som jo er en side om mode, og dem er der jo absurd meget konkurrence på! Men så er det måske de produkter, du skriver om, der ikke er så meget konkurrence på? Eller hvordan? Det er virkelig fascinerende!

        Mvh. Celia

        • Bruno siger:

          Gør du noget for at Google ikke opdager splogs at det dine egne sider der linker tll dit hovde side ?
          Hvor store er dine splogs, hvor mange links henter du fra de sider, hvad gør du for at det skal se narturlig ud for google ?
          Hvordan laver du så links til splogs ?
          Bruger du et tekst spinder værktøj til at få indhold på dine splogs ?

          • Dennis Drejer siger:

            Jeg sørger for at de er på forskellige webhoteller i forskellige navne. Der ud over sørger jeg for altid kun at linke den ene vej. Altså altid kun fra sloggen til mit site og ikke fra mit site til sploggen.

            Jeg kan desværre ikke gå mere i detaljer om mit netværk. Men det er ikke vildt stort endnu.

            Alle tekster skrives af mennesker. Jeg bruger ingen automaktisk tekster.

          • Celia siger:

            Hej igen, Dennis.
            Skal splogs være på sit eget domæne, eller kan man godt lave dem gratis hos WordPress eller Blogspot, f.eks.? Jeg har lidt svært ved helt at finde ud af, hvad det drejer sig om. Laver man så en slags blog, der ser ordentlig ud over for Google, og så linker man til sit affiliatesite somme tider? 🙂

          • Dennis Drejer siger:

            Normalt laver man splogs på egne domæner. Der findes en del artikler om emnet. Så laver man “naturlige” links til sine sider.

  • Hej Dennis

    Har også fulgt med i dine Nextfashion.dk rapporter på sidelinjen, siden du startede i konkurrencen. Rigtig godt gået, og fantastisk for os andre at du bliver ved med at skrive opdateringsrapporter. Det er super motiverende at læse det kan lade sig gøre at opnå en sådan indtjening på så kort tid, og så uden “hokus pokus”. 🙂

    Synes også jeg lige vil rose dig for at du ikke bare kryber i flyverskjul, nu hvor du begynder at se lidt modstand og har oplevet lidt tilbagegang. Det er nemlig nu at du viser at du ikke kun skriver for at “blære dig”, men også helt reelt for at give noget værdi videre til dem som følger dig. 🙂

    Synes faktisk det først er nu det begynder at blive rigtig spændende, om du kan klare skærende og holde eller øge din indtjening på sitet? Før var det næsten også “lidt for nemt” for dig. 😉

    Spark røv og hold os endelig updateret med dine ups and downs. 🙂

  • søren siger:

    Hvad hedder den hjemmeside du tjener Affiliate kommission på 11.782,90 kroner på 1 måned.

    Synes ikke der er nogen store reklame gif, flash reklamer her, hvor folk klikker og køber varer fra.

    Du siger du bruger folk, til at skrive diverse tekst indlæg med, hvordan skal det forståes, sidder de på google, og leder efter indholds emner, eller læser diverse bøger, og så skriver de bare løs om dem og laver en masse indlæg, som passer til de forskellige reklamer som folk skal kører fra varer.

    • Dennis Drejer siger:

      Hej Søren

      Jeg synes næsten, at du skal gå tilbage i mine gamle indlæg og læse dem. Der i fremgår det hvilket site det er 🙂 Måske finder du også svar på flere af dine spørgsmål.

      De researcher deres emner og skriver tekster ud fra deres egne ord. Jeg giver dem emnerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *