Dennis Drejer

Klap mig i r**** og kald mig nørd

5.000 kr. affiliate konkurrence: Marts indtjeningsrapport [VINDER FUNDET!]

Jeg deltager som nogen af jer nok ved i den affiliate konkurrence, som er sprunget ud fra Amino.dk. Konkurrencen går i alt sin enkelthed ud på, at være den første til at tjene 5000 kr. på en måned, på et helt nyt website. Der må ikke bruges penge på nogen former for markedsføring. Alt skal laves af en selv; tekster, seo, linkbuilding osv. Konkurrencen startede i december 2011. Her får i min indtjeningsrapport for marts måned.

Du kan læse mere om konkurrencen på http://webpenge.dk/ og http://www.amino.dk/forums/t/146332.aspx.

Du kan se min deltagelse og tidligere indtjeninger her: http://webpenge.dk/artikler/dennis-svingholm-drejer.

Konkurrencen har nu varet 3½ måned for mit vedkommende og det er nu tid til at komme med min indtjeningsrapport for marts måned.

Efter at have haft føringen i både januar og februar blev der erklæret krig fra nogle af de andre deltagere og derfor var jeg bange for, at jeg ville mindste min føring i løbet af marts måned, men det skete heldigvis ikke.

Hvad har jeg lavet i marts?

Marts har stået på ganske få artikler, men det var også det jeg forudså i sidste rapport. Det jeg har brugt langt mest tid på var at linkbuilde.

Efter at have kigget på hvor jeg tjente flest penge, fokuserede jeg min linkbuilding på de artikler og det har båret frugt. Det er faktisk gået bedre end jeg ture håbe på.

De først 10 dage gik rigtig godt med en høj indtjening, der hvis jeg gangede den ud over de 31 dage, der var i marts måned så ud til, at jeg ville nå omkring 4700 kr.

Desværre var de efterfølgende 10 dage rigtig dårlige og herefter så målet ud til at hedde 3500. Men pludselig begyndte min linkbuilding, at virke og sammen med 30-45 dages cookietid væltede det nu ind med salg.

Nu vil jeg ikke holde jer længere. Las os taget et kig på tallene.

Tallene

Jeg vandt den omtalte affiliate konkurrence efter 101 dage!

Adsense: 224,22 kr. (-55,52 kr.*)

Affiliate: 5819,63 kr. (+4032,51 kr.*)

Samlet marts 2012: 6043,85 kr. (+3976,99 kr.*)

Unikke besøgende marts 2012: 5715 (+1751*)

* I forhold til forrige måned.

Jeg kan derfor hermed udnævne mig selv som vinder af affiliate konkurrencen. Målet var jo at være den første der nåede, at tjene 5.000 kr. i løbet af en kalendermåned.

Jeg er super stolt. Jeg nåede de 5.000 kr. d. 27/3 hvilket vil sige, at det dog mig 101 dage, at vinde.

Jeg havde selv i mit hoved forestillet mig at være færdig omkring august, men jeg har aldrig turde udtale mig om noget.

Hvad er planen for april?

I og med at konkurrencen nu er slut og jeg blev vinderen vil der nok ikke komme flere artikler med indtjeningsrapporter og dog. Jeg er nemlig lidt i syv sind og jeg overvejer, at lade nextfashion.dk være mit offentlige projekt, hvor der løbende vil komme artikler.

Jeg vil ændre siden en del, så den vil skabe mere værdi for de besøgende, så den på sigt kan få naturlige backlinks og kan bruges som en form for service.

Et par stykker fra konkurrencen har spurgt mig ind til hvordan jeg har lavet keyword research, valg affiliate programmer og lavet min linkbuilding og i stedet for at fortælle det rigtig mange gange, så tror jeg det vil blive til forskellige blogindlæg og muligvis nogle videoer. Hvordan det skal fungerer ved jeg ikke endnu, men mere om det senere.

Vi vil nu afslutte konkurrencen ved en lille event d. 21 april i Kolding, hvor vi deltagere samles, netværker lidt og hygger os.

38 thoughts on “5.000 kr. affiliate konkurrence: Marts indtjeningsrapport [VINDER FUNDET!]

  • Hvor er det bare super flot. Godt gået :-)!

  • Tillykke med det – Du har fortjent vundet 🙂 Jeg troede sq ikke det site ville give den så meget gas – Men det er fedt 🙂

    • Dennis Drejer siger:

      Tak :). Jeg må sige, at jeg var meget overrasket over nogle af de andre emner der var med i konkurrencen. Men jeg tror, at alt for mange satsede på Adsense-delen.

  • Tillykke, det er rigtigt flot – godt gået.

  • Tillykke med det. Det gik noget hurtigere, end jeg havde forventet.

    Jeg gætter på der dukker en del kloner op den næste tid, men det virker som om, at du ikke behøver at bekymre dig for meget om det.

    • Dennis Drejer siger:

      Jeg synes nu også selv at det var hurtigt! Hurtigere end jeg havde regnet med. Kloner vil der altid komme. Det vil jeg tage som en kompliment.

  • Casper siger:

    Super godt gået, Dennis. Det var spændende, at følge duellen lidt fra sidelinjen 🙂

    • Dennis Drejer siger:

      Jeg kan i hvert fald mærke på det hele, at der har været en del interesse for projektet og det er jo vildt fedt.

  • […] hvis sidste indtjeningsrapport her kan ses, opnåede hele 6.000kr i marts måned, hvilket er langt mere, end jeg selv kan præstere. Derfor er […]

  • Halfdan Timm siger:

    Du er en satan, Dennis.

    Men du skal have et stort tillykke med sejren. Det er hamrende godt gået. Det har været en fornøjelse at kæmpe mod dig – Jeg ser frem til at få muligheden en anden god gang.

    Jeg giver en øl ved første lejlighed! 🙂

    • Dennis Drejer siger:

      Tak for kampen og tak for lykønskningen endnu engang!

      Jeg ser frem til den øl. Den er tiltrængt.

  • Fantastisk godt klaret! Den her konkurrence har inspireret mig til, at begynde at arbejde lidt med affiliate marketing, så må jeg se om jeg kan få lavet nogle penge 😉

    Stort tillykke med sejren!

  • Tillykke med det! Super godt gået med sådan indtjening efter kun 101 dage.

    God vind fremover 🙂

    • Dennis Drejer siger:

      Mange tak! Det kunne være rigtig fedt, hvis det var lige under 100 eller præcis ;). Det kunne være en god overskrift til en avis.

  • Hej Dennis,

    Supergodt gået. Stort til lykke med sejren. Må du blive fejret på behørig vis i Kolding! 🙂

    dbh
    Kenneth

  • Troels siger:

    Godt gået. Havde egentlig regnet med at Halfdan ville løbe med sejren, men sådan skulle det ikke gå 🙂

    • Dennis Drejer siger:

      Det kunne jeg også godt høre da det hele startede og jeg havde da også mine overvejelser inden jeg valgte at deltage 🙂

  • Kasper Toxvig siger:

    Tillykke! Det er virkelig flot;)
    Lyder godt med nogle blogindlæg, om hvordan du har lavet keyword research og linkbuilding;)

  • Martin siger:

    Rigtig flot – Stort tillykke med det 🙂
    Jeg ser meget frem til dine blogindlæg !

  • Andreas siger:

    Sådan Dennis 😉 Godt klaret! Jeg troede først konkurrencen ville blive vundet her til sommer, men kunne godt se at din indtjening sidste måned var begyndt at ligne noget 😉
    Tillykke!

    • Dennis Drejer siger:

      Ja, og som sagt havde jeg først regnet med august, men sådan skulle det ikke være 🙂 Og mange tak i øvrigt.

  • ´søren siger:

    *6043,85 kr kroner på Affiliate
    *Minus 40% i skat betaling
    *Minus domæne omkostninger
    *Minus webhotel leje omkostninger

    Hvad giver det samlet set på de 101 dage?

    Næste del:

    Minus hvor mange timer har du brugt på de 101 dage ialt.

    Hvad ender du så op med ialt beregnet ud fra en gennemsnitlig timeindtjening fra det samlet beløb over 101 dag.

    Ud over disse ting, hvad mange salg er det samlet blevet til, på de 101 dage, og hvad har indtjeningen været på pr. salg fra og til gennemsnitligt.

    Hvad har været de 10 mest sælgende varer, og hvorfra er kunderne kommet fra, når de har lavet disse køb igennem Affiliate reklamer.

    Og til sidst hvor mange Affiliate ads firmaer har du gjort brug af, og deres navne.

    • Dennis Drejer siger:

      Hej Søren

      Jeg vil ikke svare dig på alle dine spørgsmål, men jeg kan sige, at jeg ikke betaler 40% direkte, da pengene går i min virksomhed til investering. Derved kan jeg i første omgang kun komme til at betale virksomhedsskat, hvilket er langt mindre.

      Et domæne koster 36 kr. eksl. moms pr. år og jeg har min egen server, hvorfor hostingparameteret ikke er interessant.

      Hvis du vil kende flere tal kan du jo besøge http://www.webpenge.dk, hvor alle updates er.

      Jeg registrerer aldrig mine timer, da det er min hobby, men timeprisen er aldrig god i starten. Den bliver først rigtig god efter ca. 6 måneder med god indtjening.

      Jeg vil ikke afsløre alle mine hemmeligheder, så derfor kan jeg ikke fortælle dig hverken gennemsnits indtjening, antallet af salg eller hvad jeg solgte godt af. Hvis jeg gjorde dette ville jeg være sikker på, at jeg i løbet af få måneder mistede alle placeringerne.

      Jeg har brugt programmer fra http://www.tradedoubler.com, http://www.partner-ads.dk og http://www.euroads.dk

  • Mark Andersen siger:

    Woaw sikke en stigning.

    Godt klaret – Jeg havde selv gættede på mindst 5 måneder, før at nogle nåede målet.

    Mvh
    Mark

  • Jacob Becker siger:

    Hvor er det godt gået, Dennis :-)! Vældig imponerende.

  • Niels Bæklund siger:

    @Søren – Dine spørgsmål er for såvidt relevante nok, med det svarer jo lidt til at ringe til Coca Cola og spørge om deres opskrift 🙂

    Jeg har selv studeret seo og har de sidste par år optimeret en del sider med rimelige gode resultater og skal nu igang med mine første affliate sider som bliver meget spændende, dette laves dels af lyst men også af nød!

    Nøden er opstået pga. et elendigt transport marked hvor stopprisen for aflevering af en pakke er 45.00 kr og km prisen for kurer kørsel er på 6.50 pr km one way, og endda er der nogen der dumper ned under 5 kr. km, for slet ikke at tale om Polakker der kører for 50 kr. pr time incl bil, mand & brandstof – hvorfor fortæller jeg alt dette, jo ganske enkelt, hvis jeg kan lave en side der giver bare 1000 kr i snit om måneden kan jeg sikkert også lave 10 sider med det samme snit ( håber jeg ) om jeg så skal lægge 10 eller 1000 timer i det er af mindre betydning da jeg forventer at blive bedre og bedre til det så på den lange bane er det en investering i det.

    Om der så skal betales 25 eler 40% i skat af overskudet er vel ligegyldigt, det skal der også betales ved pakke & kurer kørsel.

    Men 1000 kr. i overskud på affliate er 1000 gange bedre end 1000 kr i overskud på kørsel, på affliate skal jeg ikke have dyr varevogn, vægtafgift, forsikringer, fragtføre forsikring, skal ikke ud i kulden og kæmpe mig gennem snedriver.

    Jeg har gennem årerne set utallige videoer om seo, affliate osv, specielt fra usa, fællesnævneren er at 99.9% er crap og er et eller andet ligegyldigt de vil sælge, den gode gamle… ” køb min $47 ebook og tjen 123456.78 pr måned” – hvem tror på det?

    Jeg købte for et langt stykke tid siden deMib’s seo ebog som jeg har haft meget stor fornøjelse af, var tæt på at melde mig til han seo kursus men prisen aflivede mig.

    Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at der var nogle virkelige proff seo& affliate folk der lavede en slags forening / klub hvor der dels var offline og face to face kurser til priser som alm. dødlige kunne betale, og her tænker jeg ikke på et kursus til 50-100000+ som er en umulighed at skaffe med en pakke pris på 45.-

    Måske kunne beløbets størelse være månedligt eller baseret på omsætning.

    Blot en ide – jeg tror der er plads til rigtig mange affliater på nettet så der vil sikkert ikke gå noget fra profferne.

  • Jeg har fulgt jer inde på Amino!
    Kanon godt gået! 🙂

  • Søren siger:

    Niels Bæklund Det ville da være en god ide med personlig sparings kurser til hvordan man kunne få gang i nået indtjening. Men som du selv har opleveret så koster de alt for meget for små folket, som ikke har millioner bag sig til at købe dyre affliate pakke kurser, og generelt hjælp.
    Der burde laves en gruppe som kunne mødes hver uge, som kunne fortælle de andre hvad de har gjort, og ikke alt det over fladiske som florer på netttet, hvor man aldrig helt for sandheden at vide, da folk holder igen med de vigtigste ting, som giver dem brød på bordet.

  • Jonas siger:

    Lidt sent, men bedre sent end aldrig – tillykke herfra. Har fulgt jeres konkurrence lidt fra Amino, men har aldrig fået opdateret noget siden nu, da jeg selv har leget med affiliate sider o.lign. Med grænseløst dårlige resultater – større udgifter end indtægter.

    Et hurtigt spørgsmål som nok ikke vil tage en evighed at forklare, selv hvis andre spørger – brugte du ét affiliate program/firma etc, eller spredt over flere forskellige?

  • Mark siger:

    Woaw sikke en stigning.

    Godt klaret – Jeg havde selv gættede på mindst 5 måneder, før at nogle nåede målet.

    Mvh
    Mark

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *