Dennis Drejer

Klap mig i r**** og kald mig nørd

Sådan sælger du mere på nettet

Gratis råd omkring søgemaskineoptimering og konverteringsoptimering fra Drejer ApS. Små ting der er værd at huske, hvis du vil sælge mere på nettet.

Søgemaskineoptimering

  • Hver underside på din hjemmeside skal kun optimeres til ét søgeord.
  • Når du skriver dine tekster, så forsøg at bruge søgeordet i stedet for henvisende stedord som ”den”, ”det” eller lignende.
  • Sørg for at dine undersider bruger overskrifter (H1, H2 og H3 HTML koder) og at dit søgeord indgår i så mange overskrifter som muligt.
  • 2-8 % af ordene i dine tekster skal være søgeordet eller variationer heraf. Alt efter marked, så er det fint at være opmærksom på søgeordstætheden, selv om den bestemt ikke kan stå alene.
  • Skab unikt indhold på dine undersider. Brug ikke producenttekster på din hjemmeside og brug ikke teksterne fra din hjemmeside i pressemeddelelser. Dette gælder altså begge veje rundt. Producenttekster bruges også af andre leverandører og pressemeddelelser kopireres i stor stil af nyhedsmedierne. Begge dele giver duplikeret indhold.
  • Få links fra dine leverandørers hjemmesider. Få generelt så mange links til din hjemmeside/undersider som du kan. Indgående links skal oprettes over tid.

Konverteringsoptimering

  • Sørg for, at folk kan finde rundt på din hjemmeside. Sæt gerne venner eller familiemedlemmer, som ikke kender hjemmesiden i forvejen, foran en computer og bed dem finde en speciel underside eller udføre en given opgave og observér. Du vil blive overrasket over, hvor svært de har ved at finde rundt og benytte siden.
  • Folk læser ikke alt hvad der står på en hjemmeside. Sørg for at have gode illustrationer og knapper, som leder folk hen til de rigtige undersider. Målet er, at de enten kontakter dig, køber noget direkte eller tilmelder sig dit nyhedsbrev.
  • Omsætter man for 1.000.000 kr. om året på sin hjemmeside og man konverterer 2 % af de besøgende, så vil man ved at hæve konverteringsprocenten til 3 % omsætte for 1.500.000, altså 50 % mere. Blot ved at ændre lidt på hjemmesiden.

Inden for begge emner er der rigtig mange ting andre ting der kan skrues på. Hvis du har fået mere blod på tanden, så giver jeg gerne en gratis konsulenttime til en værdi af 799 eksl. moms – Se mere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *