Dennis Drejer

Klap mig i r**** og kald mig nørd

Affiliaterapport: August 2012

Siden sidste rapport (Som var den første af den nye art) er der sket rigtig meget inden for affiliate. Den gamle konkurrence er nu stort set glemt og en ny konkurrence har taget dens sted, Affiliate DM 2012. Det har gjort, at mit rapport koncept har ændret sig endnu mere.

For det første kommer dette indlæg for sent igen (Heldigvis var det annonceret), men det kommer også alt for sent, næsten en måned for sent.

Jeg kan love jer, at den næste rapport for september vil komme inden oktober bliver særlig mange dage gammel.

Hvad har jeg lavet i august?

I august har jeg taget nogle lidt større beslutninger. I og med, at den nye konkurrence er startet har jeg besluttet, at jeg vil stoppe med at offentliggøre indtjening for nextfashion.dk. Jeg synes simpelthen ikke, at det er relevant længere, da sitet ikke længere har min hovedfokus.

Baggrunden for dette er blandet andet:

  • Det keder mig, at forfatte faste indlæg.
  • Jeg har travlt (Det lyder latterligt i mine egne øre, for jeg arbejder stort set aldrig om aftenen, men det er et valg jeg har truffet).
  • Jeg tør ikke satse på få affiliate sider, så jeg spreder min risiko.
  • I og med, at jeg spreder min risiko vil indtjeningen for det pågældende site falde (En kombination af, at nogle gode indlæg flyttes til separate sites og mindre gode indlæg får lov til at dø). Derved vil jeres interesse helt sikkert også forsvinde.
  • Den nye affiliate konkurrence gør, at jeg vil offentliggøre tal derfra. I en ny type indlæg. Kortet indlæg – Kun med tal.

Den side jeg deltager i Affiliate DM 2012 med er: hairfreak.dk. Idéen er som sidst: Vælg en stor gruppe af varer med en stor volumen og omsætning. Gruppen skal være noget de fleste mennesker bruger eller skal tage stilling til.

Linkbuilding tekster skrevet af journaliststuderende

Som jeg skrev i sidste måned har jeg hyret en del journaliststuderende til at skrive alle mine indlæg og linkbuilding artikler.

Jeg har dog ansat så mange, at jeg har svært ved at følge med mht. til at få gennemgået de afleverede artikler jeg får, at jeg ikke kan nå at lave nye opgaver til dem.

Derfor er jeg begyndt, at sælge tekster som en ydelse. Du kan læse lidt mere på Amino: Linkbuilding tekster skrevet af journaliststuderende. Skal du have en god tilbud, så smid mig en mail 🙂

Hvad er planen for august?

I dag er det d. 25. De sidste dage i denne måned går med kundeprojekter. Det vil sige, at jeg ikke får mere tid til affiliate marketing.

Jeg er en mand med mange bolde i luften. Helt sikkert alt for mange bolde. Måske endda så mange, at det skader noget at mit arbejde, men når man får en ny idé, så skal den helst afprøves hurtigst muligt.

Det var alt jeg lige havde i dag.

Tidligere rapporter:

Til dig, som ikke har fulgt med siden start, så kan du se min indtjening for tidligere måneder og læse den dertilhørende rapport. Listen indeholder kun de sidste 12 rapporter.

3 thoughts on “Affiliaterapport: August 2012

  • Martin siger:

    Nu skrev du på Amino at du ikke tager tekster ind efter en dato som for længst er overskredet – er det stadig aktuelt? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *